Menu

1. HS: Bisbebjerg-optakt og interview

image
Webmaster
17. april 2022 kl. 08:54
Interview med Mikkel Isgaard

 

Optakt: Interview med den højre dør, Mikkel Isgaard

 

Mandag - 2. påskedag - er der igen kamp i Københavnsserien og denne gang er FB’s bedste herrehold tilbage på hjemmebanen på Frederiksberg Stadion hvor Bispebjerg Boldklub er modstanderen, når der fløjtes op klokken 11.00.
Vi har forud for dette vigtige opgør, haft os en lille samtale med den ældste spiller i FB-truppen, nemlig højrebacken Mikkel Isgaard Frederiksen, der kom til FB i sommer.
Isgaard, tre sejre i træk, ni mål, ni point. Det havde du vel nærmest forventet?
-Vi snakkede faktisk om op til kampen i torsdags, at vi endnu ikke har vundet tre kampe i træk i denne sæson, så det var dejligt at få krydset den af mod Kastrup. Specielt imod tre hold, som inden kampene lå forholdsvist tæt på os rent pointmæssigt. Men jeg havde helt sikkert forventet at vinde kampene og jeg tør faktisk også godt love, at vi udbygger det til fire sejre i træk, når vi spiller på mandag.
Du er en ældre og rutineret højre back. Hvad er det du kan tilføre holdet, hvis du selv skal sige det?
-Jeg er alderspræsident på holdet, så det giver jo selvfølgelig automatisk noget respekt fra de unge drenge, som ser op til os ældre. Specielt har jeg taget Anders (Brask Esdorf, red.) under mine vinger og sørget for at han også får et par sejre til træning, når vi spiller om oprydningen. Jeg bidrager med noget rutine og rigtig godt humør. Samtidig så har jeg jo selv taget turen ned fra 10’er-positionen og hele vejen ned som højre dør, jo ældre jeg er blevet. Derfor forbereder jeg også Paolo Basso på det, da han er i gang med samme transformation.
Du kom til fra Husum Boldklub sidste sommer. Beskriv dit karriereforløb.
-Jeg er opvokset i Næstved, hvor jeg har spillet hele min ungdom og fik også mine første seniorkampe dernede. Jeg flyttede til København i forbindelse med studiet, hvorefter jeg startede op i B93. Der spillede jeg to sæsoner, indtil vi var 4-5 spillere der tog til Husum, hvor jeg nåede at være i 6-7 år.
Mandag møder I Bispebjerg Boldklub. Bliver det til den fjerde sejr i træk?
-Nu har jeg jo allerede lovet den fjerde sejr på stribe tidligere, så det står jeg selvfølgelig fast ved. Bispebjerg har dog vundet to af deres tre første kampe her i foråret, samtidig med at de kæmper om at undgå nedrykning. Jeg forventer derfor, at de kommer for at kæmpe for pointene, men jeg er sikker på, at hvis vi forsætter som hidtil, så ligger der helt sikkert tre pinde og venter på os. Jeg håber derfor også, at mange er blevet så trætte af påskefrokoster med familien, at de har brug for at komme ud og få en pølse, og samtidig støtte os på stadion.
Luk