Menu

Årets arrangement i FB's berømte nåleklub

image FB's tre nulevende æresmedlemmer: Fra venstre: Jørgen Mortensen, Jørgen Andersen og Henrik Noer
Jørgen Andersen
28. april 2016 kl. 07:30

Lørdag den 16. april havde formanden for FB's nåleklub, Jørgen Andersen - indkaldt den store flok af nåleholdere til årets traditionelle komsammen i klubhusets café, til højtbelagt smørrebrød, godt med væske fra ølhanerne og efterfølgende 1. holds herre-kamp på Kunst 4 mod NB Bornholm i Københavnsserien.

Med undtagelse af resultatet, gik alt planmæssigt for de fremmødte, der hyggede sig i flere timer med anekdoter og berømte gamle røverhistorier fra nåleholdernes egen tid som aktive spillere i klubben.

Som traditionen foreskriver, skulle der også uddeles nåle - ligesom æresmedlemmerne skulle hyldes.

I år var der uddeling af en flot 60 års nål til Frederiksberg Idræts-Unions nyvalgte suppleant og mangeårige bestyrelsesmedlem af selvsamme union, Benny Jacobsen - der meldte sig ind i FB helt tilbage i 1955, nærmere bestemt den 22. august.

Den 1. april året efter, altså i 1956 var det Per Hoffstetters tur til at melde sig ind - og dermed modtog han også 60 års nålen - da han i forhold til indmeldelsesdatoen lige akkurat havde rundet de 60 års medlemskab.

Tak for det flotte fremmøde og den dejlige dag i det gode selskab.

Luk