Bestyrelsens arbejdsområder og årsplan 2018
Bestyrelsens arbejdsområder og årsplan for 2018 er udarbejdet
Hører du til en af dem, der er interesseret i hvordan vores bestyrelsesarbejde foregår, hvilke arbejdsopgaver og ansvarsområder hvert enkelt bestyrelsesmedlem har samt hvilke opgaver den samlede bestyrelse står overfor i 2018, så kan man nu finde både ansvarsområder og årsplan i de indsatte links herunder.
Bestyrelsen afholder 6 årlige bestyrelsesmøder. Disse er fastsat til januar, marts, juni, september, oktober og november måned. På hvert af disse møder, er der et hovedfokusområde der skal arbejdes på.
På mødet i januar er fokus rettet ind mod Generalforsamlingen der afholdes den sidste torsdag i februar hvert år.
På mødet i marts måned, er der foruden en konstituering af bestyrelsen, fokus på opfølgning på generalforsamlingen samt økonomien, ligesom der ses nærmere på klubbens generelle status.
Juni-mødet er med hovedfokus på årets strategiseminar, der typisk afholdes ultimo september/primo oktober.
September måned er med fokus på den sportslige udvikling for både ungdom og senior.
Møderne i oktober og november er med fokus på økonomien, både hvad angår årsregnskabet og budgettet for året efter.
Den driftsmæssige dagligdag styres af kassereren i tæt samarbejde med FB's daglige leder, der ligeledes medvirker på alle bestyrelsesmøder.
Se de enkelte bestyrelsesmedlemmers ansvars- og arbejdsområder her
Se bestyrelsens årsplan for 2018 her
Der er også mulighed for at læse nærmere på bestyrelsens forretningsorden her