Ny træner på plads til 2. dame senior
Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan præsentere træneren, for vores 2. Damesenior i Københavnerserien.
Det bliver 34 årige Mikkel Hænning, der overtager rollen som træner for holdet, og skal bidrage til at udvikle de positive vinde der blæser over FB.
Mikkel er tidligere divisionsmålmand med fortid i Esbjerg og OB, hvor han spillede hele sin ungdom, blandt andet med kendte navne som Lars Jacobsen og Kasper Bøgelund.
På trænersiden har Mikkel tidligere været assistent for Korups herrer i Fynsserien samt trænet deres Serie 1 dameseniorhold.
Vi er glade for at kunne præsentere Mikkel og byde ham velkommen i FB.
Vores store håb er nu at samtlige damespillere omkring 2. holdet, for alvor vil begynde at prioritere træningen ind, rekruttere yderligere spillere og bakke op om Mikkel.
Træningsopstarten er som bekendt på mandag kl. 18.00 på Kunst 5 sammen med 1. Damesenior. Kom glad!