Gennemgang af fødselsdagsugen
Ugen der gik - Uge 39
Ugen der gik - Uge 39
Endnu et lille tilbageblik på ugen der gik.
Ugen bød endnu engang på en enorm stor FB-aktivitet både indenfor- og udenfor kridtstregerne.
Fødselsdag:
Lørdag fyldte vi 106 år. Det fejrede vi ved blandt andet at hylde vores frivillige, hele fundamentet for vores fodboldklub. På de officielle Facebook og Instagram-medier, kunne man nominere en frivillig der ville vinde en FB-taske. Flest stemmer gik til den tidligere ungdomsformand og nuværende holdansvarlig på vores M+40 hold, Jesper Brendholdt.
Ligeledes kunne man vinde gavekort til Intersport i FRB Centret. 2. præmien på kr. 175,00 gik til Kenneth Madsen Birkholm, mens 1. præmien på kr. 500,00 gik til Laila Mortensen. Begge har fået personlig besked og kan afhente deres præmie på kontoret.
1 holdene:
FB’s 1. Herresenior har store udfordringer med at vinde på udebane. På hjemmebane er det blevet til lutter sejre, på udebane til lutter nederlag og lørdag eftermiddag i Emdrupparken, var ingen undtagelse. 2-0 sejrede KFUM og FB strøg fra 1. til 5. pladsen i den tætte top af Københavnsserien.
Næste kamp er hjemme på Frederiksberg Stadion på lørdag, hvor topholdet og oprykkerne fra Husum Boldklub venter kl. 16.15.
-
For fjerde kamp i træk sejrede vores 1. Damesenior i Kvindeserie Øst. Denne gang blev det til en overbevisende 4-0 sejr hjemme over Østerbro IF. Det var i øvrigt tredje kamp i træk at FB-kvinderne holdt buret rent. Imponerende streak de er inde i, endda i et efterår hvor man ikke kan rykke op. Kun Sundby Raklev/Kalundborg Kvindefodbold er bedre med maksimumpoint på 1. pladsen.
For anden uge i træk begik en spiller hattrick. Angriberen Diana Miroslaw lagde for med 1-0 efter 38 minutter. Fra starten af 2. halvleg kom Louise Kjærulff på banen og scorede 3 gange i spilleminutterne 48, 71 og 87.
Næste opgør er på lørdag på udebane, hvor Nykøbing FC og Vordingborg IF er gået sammen om at være NFC/VIF, venter nede i Vordingborg allerede kl. 11.00.
Øvrige seniorhold:
Vores 2. hold havde en travl, men god uge - med to kampe hhv. tirsdag aften og søndag formiddag.
Tirsdag aften var der topkamp hjemme på kunst 1 mod AB Tårnby. Et tæt opgør der endte ud til FB’s fordel, med Lasse Brodt Sørensen som matchwinner efter 64 minutter, hvor han scorede til slutresultatet 3-2. Tobias Hart havde forinden nettet to gange, først med en udligning til 1-1 og senere med sin scoring til 2-1, inden AB Tårnby udlignede.
Søndag var der udebaneopgør på Kløvermarken mod Sønderbro Fights 2. hold. Her blev det også til en resultatmæssig kneben sejr på 2-1, men med FB i god kontrol kampen igennem. Morten Krøll og Jonas Borge var de to målscorer, inden hjemmeholdet reducerede med et lille kvarter igen.
De to sejre har bragt FB op á point med B93 på 1. pladsen. Begge hold har maksimumpoint efter 5 kampe.
-
Vores 3. hold i Serie 4 holdte fast i topstriden med en overbevisende 5-0 sejr hjemme over CSC’s 2. hold søndag eftermiddag. Holdet er nu nummer 4 med 13 point. FC Randoms på 1. pladsen har 16 point og netop det hold er 3. HS’ næste modstander på søndag kl. 11.45 i Valby Idrætspark.
-
Vores FB 3-hold, der er lig med 11. HS i Serie 2, vandt for anden fredag i træk, denne gang med 4-1 ude over Østerbro IF. Sejren bragte dem op på 5. pladsen med 12 point.
Blandt vores lukkede Serie 3-hold om 19. HS endelig på pointtavlen. Lutter nederlag blev afløst af 1-1 hos Østerbro IF, der ellers er tophold. - 17. HS er virkelig også kommet i gang. Lørdag slog de HB’s 3. hold, der var lig med et tophold, med overbevisende 4-0 hjemme på kunst 5. Sejren tog dem op på rækkens 6. plads med 9 point for 4 kampe. - Endelig fortsatte 20. HS deres imponerende sejrsmarch med den tredje sejr på stribe, da de slog Rødovre med 3-1 og kom op på 10 point hvilket rækker til en midterplacering.
I Serie 4 var vores oprykkede 16. HS i ilden to gange i løbet af ugen med to topkampe. Mandag blev det til de første pointtab, da VLI desværre vandt 2-1. Holdet tog dog revanche søndag, da de slog et andet tophold, nemlig Vigerslev med 1-0. Dermed er 16. HS fortsat i spidsen af rækken med 18 point for 7 kampe. Vigerslev har 15 point på 2. pladsen mens VLI med en kamp mindre på 3. pladsen har 13 point.
I Serie 5 var der en sjælden sejr til 13. HS der hjemme slog KFB med 5-1. Det rækker til en placering i midten med 9 point for 6 kampe. I samme pulje ligger vores 15. HS og de fortsætter marchen mod Serie 4, da de maltrakterede et HIK-hold med hele 11-0 hjemme søndag morgen. Holdet er nummer 1 med 18 point for 7 kampe. - I en anden pulje var der sejr til 14. HS torsdag aften, hvor de ude slog BK Fix med 3-1 og kom op på 10 point og en midterplacering.
Ungdomsholdene:
I turneringerne med stillinger og resultater var der friweekend til Drenge U16-1 og Drenge U14-2, mens de øvrige kampe faldt ud således:
U19 Øst 2 v. KFUM Roskilde: 2-8
U17 Drenge Øst 2 v. BSV: 6-1
U16 Drenge 2 v. Vestia: 0-3
U16 Piger v. Fremad Valby: 4-2
U15 Drenge Mester v. GVI: 2-6
U15 Drenge 3 v. B1903: 1-3
U14 Drenge Øst 2 v. Brøndby IF: 0-1
U14 Piger v. Sundby: 1-4
U13 Drenge 1 v. Skovshoved: 1-1
U13 Drenge 4 v. AB Tårnby: 2-11
U13 Piger v. Dragør: 3-2
FB Award 2018:
Den første lørdag i november hvert år afholder Ungdomsudvalget den traditionelle årsafslutning, kaldet FB Award.
Forberedelserne er i øjeblikket i fuld gang og aftenen er for alle ungdomshold fra U11 til U19. I den forgangne uge åbnede billetsalget (= med spisebilletter) til årets Award. Disse billetter kan købes her:
Uge 40:
På lørdag tager vores 1. HS imod rækkens nummer 1 fra Husum. Det sker kl. 16.15 i Frederiksberg Idrætspark. Det kan godt kaldes en topkamp. FB på 5. pladsen har 15 point. Husum har 17.
Vores 1. DS går efter den 5. sejr på stribe når de ligeledes lørdag drager til Vordingborg for at møde sammenslutningen af Nykøbing FC og Vordingborg IF. FB på 2. pladsen har 15 point, mens lørdagens værter har 12 på 5. pladsen. Et rigtigt 6-point opgør.
I uge 40 fortsætter vi også med at sætte fokus på kampagnen #HuskRespekten - Læs mere her