Menu

KS starter op igen

image
Webmaster
30. marts 2023 kl. 09:56
1. Herresenior

 

Københavnsserien starter op igen

 

Superligaen starter den første weekend i april ud med hhv. Mesterskabs- og Kvalifikationsspillet.
I Københavsserien begynder FB’s bedste herrehold sin eget form for slutspil, efter en lang vinter i dvale.
FB overvintrer som nummer 1 med flotte 29 point i de 13 første kampe og går dermed selvsagt ind til 13 spændende kampe i foråret, hvor de flotte rytmer fra efteråret, skal forsøges gentaget.
Der har været afviklet i alt 8 testkampe siden genstarten den 24. januar.
Resultaterne ser således ud:
FB vs. GVI (DS): 4-2
FB vs. Fredensborg BI (SS): 1-2
FB vs. IF Skjold Birkerød (SS): 2-3
FB vs. FC Rudersdal (SS): 2-1
FB vs. B1908 (DS): 2-2
FB vs. BVK Norrtälje (Sv, Div 3): 2-0
FB vs. Hvidovre IF 2 (KS): 3-1
FB vs. Nørrebro FF (KS): 3-0
Modstanderen i den første kamp er Skovshoved IF, der aktuelt er placeret under stregen med 14 point. Det omvendte opgør oppe på Krøyersvej i august sidste år, sluttede med en 2-1 sejr til FB på et regulært drømmetræf af Paolo Basso til allersidst i et ellers meget jævnbyrdigt opgør.
Truppen ligner i udgangspunktet sig selv fra efteråret. Der har været i alt 5 afgange mens 6 nye spillere er indtrådt i truppen, der kan ses her
Tilgange:
Yuki Hirabayashi Nielsen (HS2)
Andreas Randrup (U19)
Christian Knold (Aabenraa BK)
Jonas Juul Truelsen (Retur efter rejse)
Mikkel Petersen (Slagelse B&I)
Simon Agu Eichen (HS2)
Afgange:
Mikkel Isgaard Frederiksen
Alexander Bissen
Hakan Redzep
Mikkel Jensen
Bassim Labrouzi
Der er kickoff på Frederiksberg Stadion lørdag klokken 13.45. Spillerne er klar, stadionboden holder åben, der meldes om 7-8 graders varme, hvorfor alle opfordres til at dukke op for at støtte mandskabet.
Kampsponsorer:
Pico Pizza
ConnectFys
Hovedsponsor:
Advokatfirmaet Erbil Kaya
Luk