Månedens spiller for august
Paolo Basso løb med titlen
Månedens spiller | August måned 2022
Frem til onsdag den 14. september, kunne brugerne stemme på månedens spiller for august måned på 1. Herresenior i den nystartede Københavnsserie-sæson 22/23.
Kåringen skete i samarbejde med Holte Vinlager, Gentofte - der i form af ejer Claus Hegelund Nielsen, onsdag aften i forbindelse med kampen mod Fremad Valby på Frederiksberg Stadion, var mødt frem for at overrække vinderen en stor og lækker 150 centiliters lækker crémant fra Alsace.
Resultat af afstemningen:
3. Martin Everland med 5 % af stemmerne
2. Anders Østerskov Knudsen med 41 % af stemmerne
1. Paolo Basso med 54 % af stemmerne
Det blev altså midtbanedynamoen, den evige FB’er, Paolo Basso, der løb med titlen som månedens spiller i august måned.
Motivation:
Allerede i den første kamp i sæsonen, pokalkampen mod AB, hvor Paolo Basso bankede et frispark direkte i kassen, var det tydeligt, at han har taget sin forrygende form fra sidste sæson med ind i den nye. Udover AB-målet, var hans flotte langskud i 90’ minut i premieren mod Skovshoved afgørende for at FB kom ud af august måned med maksimumpoint.
Bassos præstationer er, udover smukke scoringer, også karakteristiske ved, at han altid tager et stort ansvar offensivt som defensivt, og arbejdsindsatsen og viljen til at vinde, stråler ud af Basso ved og i hver eneste duel.
Vi ønsker Basso et stort tillykke med kåringen.
Om Crémant D’Alsace Brut M.O. Magnum:
Joseph Cattins crémant behager enhver vinelsker med hang til elegante og delikate bobler. Og så er den naturligvis lavet på den ægte champagne-metode.
Alc %: 12
Land: Frankrig
Region: Alsace
Vinhus: Joseph Cattin
Årgang: NV
Druer: Pinot Blanc og Auxerrois
Smagsretning: Frugtig - Tør - Frisk - Delikat
Velegnet til: Aperitif/uden mad, Skaldyr, Fisk, Lyst kød
Type: Mousserende