Menu

Nålefest i det nye klubhus

image
Webmaster
10. oktober 2022 kl. 09:37
Uddeling af nåle

 

Nålearrangement lørdag eftermiddag

Lørdag var det atter engang tid til at hylde FB’s mange legender. De tro væbnere der i en eller nærmere flere menneskealdre har været medlem af Frederiksberg Boldklub.
Fotos: Lukas Visbo
Lige omkring 35 personer fra FB’s Nåleklub var mødt op til smørrebrød, fadøl og førsteholdskamp i FB’s nye klubhus i den lille café-afdeling, hvor 25-års nåleholderen og den yngste iblandt de fremmødende, Morten Høgsdal, tog flere af koryfæerne med på rundvisning.
Hele seancen blev dog indledt med at mindes de legender vi har mistet siden seneste Nålefest, der med baggrund i Covid-19, ikke er blevet været afholdt i de seneste par år.
Vi savner alle Jørgen Mortensen, Erling Jørgensen, Jørgen Bertelsen, Svend Aage Rostved Jensen, Børge Jessen og Timi Holm Hansen, som vi desværre har måtte sige farvel til over de senere år.
Før uddelingen af diplomer og nåle, var det tid til et indlæg fra trænerteamet på 1. Herresenior, cheftræner Olcay Senoglu og den spillende assistenttræner Hakan Redzep, der var mødt frem for at fortælle både om deres egne karrierer, samt om “livets gang på førsteholdet”.
Efter det, var det tid til diverse overrækkelser.
Her den 28. oktober 2022 har den 79-årige Klaus Hansen været medlem af FB i hele 72 år. Derfor lød der et bragende bifald fra de fremmødte da Klaus Hansen langt om længe kunne modtage sin flotte og velfortjente 70-års nål, som den eneste nulevende FB’er.

Klaus Hansen (th.) med sin nye 70-års-nål
Efter overrækkelsen fra kasserer Jørgen Andersen, konstaterede Klaus Hansen knastørt: -Det føles som var det i går, at jeg blev medlem.
Den næste er Benny Jacobsen, der står til at modtage 70-års nålen i 2025.
Ellers bød eftermiddagen på en masse øvrige uddelinger af diplomer og nåle.
Fra bunden af tabellen blev der overrakt diplomer for +15 års medlemskab til Martin Busk, Henrik Murmann og Jens Emil Hansen.
I kategorien 25 års medlemskab, modtog Peter Olsen sin 25-års nål.
Hele tre nåle gik til Mogens Ramsdahl der alle øvrige år, har været bortrejst, så denne gang modtog han både 25-års-, 40-års- og 50-års nålen.
50-års nålen blev endvidere uddelt til Inge Sanderhus, Jimmi Keil og Ove Nikolajsen.
Endelig blev 60-års nålen overrakt til Jens Nikkelsen.

Jens Nikkelsen (tv.) med sin nye 60-års-nål
Den festlige dag blev afsluttet med FB-NB Bornholm med udsyn direkte fra terrassen ned på bane 1, hvor de mange fremmødte kunne se FB spille sig op på førstepladsen i Københavnsserien med en sejr på hele 4-1.
Man kan se alle medlemmer af nåleklubben samt deres antal års medlemskab lige her.

 

Luk