Menu

Ny assistenttræner på HS1

image
Webmaster
14. december 2022 kl. 11:40
Trænerteam 2023

 

 

Ny assistenttræner på 1. Herresenior
Efter julepausen træder Hakan Redzep tilbage som assistenttræner. Da Hakan i sommer besluttede, at tiden var inde til noget andet end elitefodbold, var det en helt ny verden han trådte ind i. Der er ingen tvivl om at det har været en krævende opgave at skulle være både spiller og assistenttræner, men Redzep formåede at levere på begge parametre med sin ihærdighed. Vi takker Hakan Redzep for den store indsats.
Ny assistenttræner
Ny assistenttræner fra årsskiftet bliver i stedet den 33-årige Morten Siggard. Morten Sigaard har været en del af FB i flere år, og har i alle sine roller gjort et rigtig fornemt stykke arbejde. Han har både været assistent- og cheftræner på HS2. Sigaard er hårdtarbejdende, nysgerrig og ambitiøs på både sig selv og sit holds vegne, ligesom han besidder store menneskelige kvaliteter.
Resultaterne med 2. Herresenior har også talt sit tydelige sprog og har tegnet et billede af en træner, der har taktisk snilde, og som forhåbentlig vil være til stor gavn for 1. Herresenior fremadrettet. Sigaard kommer med en bred erfaring og efterlader 2. Herresenior i sub-toppen af Serie 1, og han bliver uden tvivl en stærk kapacitet omkring truppen og vil få en nøglerolle, hvor han sammen med cheftræner Olcay Senoglu kan være med til at understøtte holdets nuværende og fremtidige udvikling, hvor man overvintrer på førstepladsen i Københavnsserien.
Aktuelt ledes der efter en ny stærk cheftræner og/eller nyt trænerteam til 2. Herresenior og håbet er at kunne præsentere vedkommende, senest i begyndelsen af 2023.
Holdlederen forlænger
Efter en halvsæson som såkaldt ‘prøvesæson’, er det med ligeså stor glæde, at Jon Cavagnaro 𝗝𝗼𝗻 fortsætter i sin rolle som holdleder i hele 2023 på både 1. og 2. Herresenior. Som følge af nyt job til Jon, måtte der i sommer skiftes træningstider og aftalen med ham dengang var, at det hele skulle ses an. Det har vist sig at fungere upåklageligt for alle parter, hvorfor det er en enorm glæde, at det nu er lykkes at forlænge aftalen med ham.
Også målmandstræneren forlænger 
Mads Ahrenkiel fortsætter ligeledes som målmandstræner i 2023, hvilket også er ovenud tilfredsstillende.
Der er træningsopstart efter vinterpausen den 24. januar og så venter der en række testkampe frem mod turneringsstarten den 1. april, herunder en træningslejr i Malaga.
Luk