Menu

Ny flot donation

image
Martin Busk
12. april 2024 kl. 14:15
Spar Nord Fonden

 

Flot donation fra Spar Nord Fonden

En aften i slutningen af februar måned havde vi flot og fornemt besøg af repræsentanter fra Spor Nord, der på vegne af Spar Nord Fonden kom ud for at overrække et flot check på kr. 11.594,00 til vores kvindefodboldhold under overskriften ‘Kvindefodbold – et meningsfuldt fællesskab og mentalt frikvarter’, hvor fodbold først og fremmest skal være en fornøjelse og et frirum, ikke en pligt og en stressfaktor.

I FB ønsker vi det meningsfulde fællesskab for ældre piger og unge kvinder på tværs af alder og evner, hvor lige præcis det at insistere på, at der er plads til at man kan komme som man vil og helt som man er, uden andre krav og forventninger end at man har lyst til at deltage og være en del af fællesskabet, på sit niveau.
Sagt på en anden måde; FB vil gerne være mere end fodbold og sportslig succes, vi vil være et pusterum og et holdepunkt i livet og vi vil gerne have flere til at være med. En klub for alle.
Det har Spar Nord Fonden valgt at bakke op omkring og støttet med midler til afholdelse af sociale aktiviteter, arrangementer, rekruttering af nye spillere samt kamptøj, ligesom der også er økonomi til trænerudvikling, så man som træner kan medvirke til at understøtte målet om en stærk forankret kvindeafdeling, både på- og udenfor fodboldbanen.
Det var teamleder Carina Falck Hansen og Privatkunderådgiver Tina Staack fra Spar Nord på Frederiksberg, der på vegne af Spar Nord Fonden var ude for at overrække den meget flotte donation til holdet og træner Anders Folke Henningsen.
Luk