Menu

Ugen der gik - Uge 38

image
23. september 2018 kl. 21:00
Endnu et tilbageblik

 

 

Ugen der gik - Uge 38

 

Et lille tilbageblik på ugen der gik.
Ugen bød endnu engang på en enorm stor FB-aktivitet både indenfor- og udenfor kridtstregerne.
1. holdene:
I sidste uge gjorde det ondt på FB’s 1. HS. Lørdag gjorde det ondt på B1903. Det gjorde det fordi FB nettede til 1-0 dybt inde i overtiden hjemme på kunst 4 foran klubhuset.
Magnus Boriko var manden bag scoringen, assisten kom fra Yuki Nielsen.
Med sejren rykkede FB op på 1. pladsen i Københavnsserien. Se stillingen her
Retfærdigvis skal det siges at Stormen Knud aflyste topkampen mellem NB Bornholm og Husum, ligesom det skal med at FB’s 15 point på 1. pladsen kun er 3 flere end IF Føroyars 12 point på 8. pladsen. Men, en førsteplads er en førsteplads og den er vi glade for.
Spændende bliver det på lørdag hvor 1. HS gæster KFUM ude i Emdrupparken kl. 13.00. KFUM har 12 point og er dermed kun 3 point fra FB.
-
Damerne vandt i Kvindeserie Øst deres tredje sejr på stribe, da det lørdag hjemme på kunst 5 blev til endnu en sikker 3-0-sejr, denne gang mod Hillerød Fodbold.
Endnu engang var det angriberen Diana Miroslaw der stod for dagens store overskrifter, da hun lavede hattrick og dermed tog sin sæsonscore op på 6 for 6 kampe.
Sejren spillede de stærke kvinder op på 2. pladsen, en plads de dog nok mister når Sundbys divisionsreserver i morgen møder den absolutte bundprop fra Fremad Valby.
Næste opgør er igen en hjemmekamp, når Østerbro lægger vejen forbi kunst 5 på lørdag kl. 13.00.
Øvrige seniorhold:
Vores 2. hold spillede sin tredje kamp i Serie 2 fredag aften og tog samtidig sin tredje sejr på stribe. Det blev til 3-1 hjemme på kunst 5 over BK Heimdals 2. hold. På tirsdag gælder det et mindre topppgør, når AB Tårnbys 2. hold gæster Kunst 1 kl. 18.45. Begge mandskaber har fuld gevinst indtil videre.
Vores 3. hold i Serie 4, spillede lørdag ovre hos BK Hellas og det endte med uafgjort 3-3, hvilket bevarer 3. HS oppe i rækkens topstrid.
Vores FB 3-hold, der er lig med 11. HS i Serie 2, vandt fredag aften med overbevisende 6-3 over Fremad Valbys 2. hold. Sejren tog dem op midt i tabellen med 9 point for 6 kampe.
Blandt vores lukkede Serie 3-hold blev det til to sejre til hhv. 17. HS der fredag slog BK Amalie med 2-1 og 20. HS der søndag eftermiddag slog BK Heimdal med 1-0.
I Serie 4 klarede vores 10. HS uafgjort mod GVI, mens der i Serie 5 var sejre til 12. HS der dermed prøvede at vinde for første gang, samt 4-3 til vores 15. HS hos BK Stefan, hvilket betød at holdet bevarede 1. pladsen.
Ungdomsholdene:
I ugen der gik, var der pokalfodbold på programmet for vores to ældste ungdomshold.
U17-1 vandt hos Virum Sorgenfri fra Række 1 på Sjælland med hele 6-0 og er dermed videre til 3. runde, hvor modstanderen den 3. oktober bliver BK Friheden ligeledes fra række 1.
Vores U19-1 spillede på mange måder en fremragende kamp, men måtte se sig slået onsdag aften på kunst 5, hvor Greve Fodbold fra Øst 1 var modstanderen. 1-1 med en mand i overtal var stillingen med et kvarter tilbage. Desværre for FB var Greve effektive i undertal og nettede til både 1-2 og 1-3.
I turneringerne var der friweekend til netop U19-1, U16 Pige 03, U15-1 og U13-2 mens de øvrige kampe flaskede sig således:
U17 Drenge Øst 2 v. KB: 1-2
U16 Drenge Mester v. B93: 3-2
U16 Drenge 2 v. AB Tårnby: 3-0
U15 Drenge Mester v. B1903: 1-4
U15 Drenge 3 v. Fremad Amager: 1-3
U14 Drenge Øst 2 v. HB Køge: 0-4
U14 Drenge 3 v. KB: 13-1
U14 Piger v. KFUM: 0-5
U13 Drenge 1 v. Brønshøj: 1-3
U13 Piger v. FC Damsø: 1-0
Uge 39:
På lørdag, den 29. september, fylder vi 106 år. Vildt at tænke på, at for 106 år siden blev Frederiksberg Boldklub stiftet ved et møde på Café Bregnehøj på Finsensvej. (der hvor KAB nu ligger). Med på mødet var A. Hoffmann, Aage Frølund, Jens Meinike, Valdemar Thomassen der samtidig blev det allerførste medlem nogensinde samt Orla Hardestoft, der startede med formandshvervet fra denne dag og frem til 1928. Læs mere om FB's historie her
Vi fejrer i øvrigt dagen med en konkurrence på vores officielle Facebook side.
Den kommende uge byder selvfølgelig på endnu flere fodboldkampe.
Lørdag skal vores 1. Herresenior på den korte tur ud til Emdrupparken hvor modstanderen kl. 13.00 er KFUM.
Vores 1. Damesenior spiller 2. hjemmekamp i træk, når Østerbro IF gæster Kunst 5 kl. 13.00.
Den kommende uge byder også på landskamp ovre på Frederiksberg Stadion på lørdag. Vi arrangerer i samarbejde med Dansk Døve-Idrætsforbund EM-kvalifikations Playoff kamp mellem det danske døvelandshold og Serbien kl. 17.00. Vores stadionudvalg er på plads og står for salg i kiosken, ligesom vores U8 og nogle få U7 drenge er både indmarch-drenge og bolddrenge til det spændende opgør. Vi ønsker de danske drenge et stort held og lykke i bestræbelserne på at kvalificere sig til EM næste år i Grækenland.
Det er også den kommende weekend, fra fredag til søndag at bestyrelsen drager på strategiseminar hvor der skal afholdes tre interne workshops ligesom Klubhusprojektet er på programmet. 
I uge 39 sættes der også fokus på kampagnen #HuskRespekten - Læs mere her og her
Administrationen holder lukket:
Fra onsdag den 26. til og med fredag den 28. september holder kontoret lukket. I hastetilfælde kan man sende en e-mail til fb@frederiksberg-boldklub.dk

 

Luk