FB med fjerdeflest medlemmer
Nye DIF-medlemstal
FB har fjerdeflest medlemmer
Der er kommet nye medlemstal for 2023. Hele 373.501 fodboldspillere er i dag meldt ind i en fodboldklub, hvilket er 14.146 mere end året før. Det svarer til en stigning på 3,9% på landsplan. Det viser de nyeste og meget opløftende medlemstal for klubberne under Dansk Boldspil-Union (DBU).
Tallene er trukket på tværs af i alt 1.509 fodboldklubber i Danmark. I 2022 var der 1.545 klubber, så stigningen er koncentreret ned til færre klubber end året før.
I FB har vi også haft fremgang. Vi er således gået fra 2.290 til 2.324 medlemmer i 2023, altså en fremgang på 34 medlemmer, der er indberettet til CFR (Centralt ForeningsRegister).
Det betyder også at FB fortsat er at finde i toppen hvad angår medlemstal, omend B.93 har overhalet os, da de er steget med hele 397 nye medlemmer).
Under DBU København finder man således Danmarks seks største fodboldklubber.
Medlemstal optælles og offentliggøres på to måder: En måde er overfor CFR, hvor alle der har været medlem i minimum tre måneder tælles med. Det er også den måde disse tal fra DBU er opgjort på. Den anden måde er overfor Frederiksberg Kommune.
Danmarks 30 største klubber:
(Tallene i parentes er stigning/fald siden sidste års opgørelse)
- BK Skjold (DBU København) - 3.508 medlemmer (+186)
- KB (DBU København) - 2.809 medlemmer (+226)
- B.93 (DBU København) - 2.357 medlemmer (+397)
- FB (DBU København) - 2.324 medlemmer (+34)
- Nørrebro United (DBU København) - 2.132 medlemmer (+27)
- FA2000 (DBU København) - 2.117 medlemmer (+65)
- Brøndby IF (DBU Sjælland) - 2.062 medlemmer (-34)
- IF Lyseng (DBU Jylland) - 1.949 medlemmer (+165)
- HIK (DBU København) - 1.927 medlemmer (+166)
- Greve Fodbold (DBU Sjælland) - 1.746 medlemmer (-102)
- Hvidovre IF (DBU København) - 1.738 medlemmer (+141)
- VSK Aarhus (DBU Jylland) - 1.592 medlemmer (+74)
- BSF (DBU Sjælland) - 1.577 medlemmer (+146)
- Fremad Valby (DBU København) - 1.576 medlemmer (-24)
- Køge BK (DBU Sjælland) - 1.530 medlemmer (+129)
- FC Skanderborg (DBU Jylland) - 1.529 medlemmer (+176)
- Virum-Sorgenfri BK (DBU Sjælland) - 1.515 medlemmer (-21)
- Haderslev FK (DBU Jylland) - 1.464 medlemmer (+35)
- Sundby BK (DBU København) - 1.440 medlemmer (-8)
- Østerbro IF (DBU København) - 1.440 1.334 medlemmer (+106)
- Hørsholm-Usserød IK (DBU Sjælland) - 1.431 medlemmer (+73)
- BK Union (DBU København) - 1.415 medlemmer (+311)
- BK Vestia (DBU København) - 1.412 medlemmer (+60)
- B.1908 (DBU København) - 1.390 medlemmer (+327)
- Aalborg KFUM (DBU Jylland) - 1.389 medlemmer (+183)
- Vanløse IF (DBU København) - 1.360 medlemmer (+213)
- AaB (DBU Jylland) - 1.358 medlemmer (+47)
- IF Skjold Birkerød (DBU Sjælland) - 1.337 medlemmer (+218)
- Lyngby Boldklub (DBU Sjælland) - 1.333 medlemmer (+1)
- Farum Boldklub (DBU Sjælland) - 1.328 medlemmer (-2)
Som man kan se, domineres top 10-listen af de københavnske klubber, hvor kun kun Brøndby IF og Greve Fodbold fra DBU Sjælland, samt vores venner i IF Lyseng fra DBU Jylland, sniger sig med ind.
Årets højdespringere er B.93 på Svanemøllen med ikke færre end 397 nye medlemmer.
I København findes der i alt 20 klubber med medlemstal på over 1.000. Samlet set går klubberne i DBU Københavns område frem med 2.866 nye medlemmer. DBU Københavns medlemstal er således 56.129 medlemmer i 2023 mod 53.236 medlemmer i 2022.
DBU Fyn har ikke nogen klubber med i top 30. Der er blot to klubber med medlemstal på over 1.000, nemlig Dalum IF med 1.302 samt OKS med 1.023 medlemmer. Dalum IF sniger sig dermed lige akkurat ikke ind i top 30 på landsplan.