Menu

Kom på FB Camp til sommer

image
Martin Busk
24. januar 2024 kl. 11:13
Uge 27 og 31

 

Kom på FB Camp til sommer
Kalder alle fodboldglade børn og unge ...
Elsker dit barn at spille fodbold og brænder hun/han for at blive endnu bedre til fodboldspillet? Så er FB Camp en oplagt mulighed. Vi tilbyder intensiveret træning, hvor vi sætter den enkelte spillers udvikling i centrum. Giv derfor dit barn en god oplevelse på FB Fodboldcamp til sommer, når vi i løbet af uge 27 og uge 31 tilbyder en uge (eller to) fyldt med masser af glæde, god fodboldtræning, nye venskaber og dejlige fodboldminder.
For første gang i 23 år, afholder vi ikke DBU Fodboldskole til sommer. Til gengæld byder vi - sammen med vores nye B&U-partner fra GF Forsikring - på hele to fodboldskoler, som vi kalder for FB Camp.
FB Camp i sommerferiens uge 27 og/eller uge 31, vil være er fyldt med fodbold og nye spændende udfordringer, som du nu har chancen for at opleve sammen med andre glade børn og unge, der elsker at spille fodbold. Fokus på campen er at udvikle den enkelte spillers tekniske og mototiske færdigheder så meget som muligt. Lær driblinger, finter, vendinger, førsteberøringer, sparketeknik og en masse andet sjovt.
Vi afholder FB Camp i uge 27 og uge 31, begge uger fra mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 9.00 til 15.00, for børn og unge, piger som drenge, der er født i 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017.
De to camps er både for FB-spillere og ikke FB-spillere, så hvis man har en god ven eller veninde, et andet familiemedlem bosiddende længere væk eller lignende, så kan man sagtens deltage sammen, så længe man er født i perioden fra 2010 til og med 2017.
Det bliver to fantastiske uger til sommer og vi glæder os til et par gode uger med fuld fart over feltet i solskin og varme.
Man kan købe billet til enten uge 27 eller til uge 31, men det er også muligt at købe til begge uger.
Læs meget mere og køb din billet her
Luk