Menu

Kontingentbetaling efterår 2024

image
Bestyrelsen
23. juli 2024 kl. 08:11
Tid til betaling


Kontingentbetaling efterår 2024

 

Kontingentbetaling sker torsdag den 1. august 2024
Se også vores FAQ-sektion nederst 
Kære medlem.
Den 1. august er det tid til den halvårlige betaling af kontingent. Det er for perioden den 1. august 2024 til den 28. februar 2025.
I tilfælde af at du eller dit barn er stoppet med at gå til fodbold og dermed ikke spiller længere, bedes man foretage sin skriftlige opsigelse af medlemskab via udmeldelse via denne udmeldelsesformular.
NB! Hvis du allerede tidligere i maj, juni eller her i juli har foretaget en udmeldelse i udmeldelsesformularen og hvis du har en kvittering liggende herpå samt venter på en endelig bekræftelse, så ekspederes den senest den 31. juli 2024.
**
Kontingentbetalingen sker på dit betalingskort og trækkes automatisk.
Torsdag den 25. juli, udsendes en service-notifikations e-mail med en besked om, at vi trækker kontingentet den 1. august. I denne er der også et direkte link til udmeldelsesformularen. Vær opmærksom på at notifikationsmailen godt kan befinde sig i ens spamfilter/uønsket post.
Vores frist for opsigelse via vores udmeldelsesformular af medlemskab, er senest ved udgangen af onsdag den 31. juli 2024. Fra den 1. august er det for sent og vi tilbagebetaler ikke beløbet - der i givet fald - så er blevet trukket.
Hvis det ikke lykkes for vores betalingssystem, at trække beløbet på det tilmeldte betalingskort - så kommer man i en restance med det skyldige kontingent.
Dermed kan du risikere, hvis du ikke overholder gældende regler, at skulle betale for en kontingentperiode, selvom du eller dit barn ikke skal spille i klubben længere. 
I tilfælde af, at det ikke er muligt for vores betalingspartner, at trække kontingentet på dit betalingskort, så sendes der i stedet en e-mail indeholdende et betalingslink, der skal åbnes og betales. Tjek eventuelt også her dit spamfilter/uønsket post.
Typiske årsager til at systemet ikke kan trække beløbet er:
  • Udløbet kort
  • Mistet/tabt kort
  • Stjålet kort
  • Manglende dækning på kort
  • Frameldt kort (dog kun i få tilfælde, at man selv har frameldt sig ordningen via sin DBU-profil)
Uanset årsag, så sendes der i stedet en betalingsmail med et betalingslink i. Vi har adgang til at se disse årsager, således vi kan forklare dig hvorfor.
Når betalingsfristen overskrides med fire dage, så spærres man automatisk også for brug på holdkort. Det modtager man en meddelelse om.
Vores kontingenttakster for 2024 finder man her.
Yderligere spørgsmål? 
Se vores spørgsmål & svar-sektion lige herunder
Du kan også rette henvendelse til vores administration på fb@frederiksberg-boldklub.dk
Bestyrelsen
Frederiksberg Boldklub

 

Luk