Menu

Månedens FB'er kåret

image
Martin Busk
09. juli 2024 kl. 09:45
Juni måned 2024

 

 

Månedens FB'er i juni måned
I samarbejde med vores Premium Youth Partner fra GF Forsikring og INTERSPORT kårer vi hver måned ‘Månedens FB’er’, der modtager et flot gavekort til INTERSPORT FRBC på kr. 1.000,00.
Kriteriet for at vinde er at man i en eller anden form eller i høj grad, skal have udvist overskud til hinanden - og man kan vinde den flotte titel på mange måder med alt lige fra at være en spiller der har scoret 20 mål i den forgangne måned, til være en forælder der har haft frugt og saft med til alle kampe for U13-3 hold, til en træner eller holdleder der har leveret ekstraordinært mv.
Her i begyndelsen vil den daglige ledelse udvælge vinderen hver måned, men med tiden bliver det forhåbentlig til indstillinger fra trænere, forældre og spillere. 
Onsdag aften i uge 27, i forbindelse med vores første FB Camp nogensinde, kårede månedens FB’er i juni måned, en kåring der gik til Louis Tews Knudsen.
Louis har i foråret, særligt i maj og juni måned, formået mere eller mindre egenhændig at få vendt skuden på et presset U17 årgang 2007-drengehold, hvor en trækning fra turneringen lurede grundet mangel på spillere. Det lykkedes for Louis med masser af gå-på-mod at få vendt tingene, skabe god kontakt og relationer til drengene, fået flere af dem til at returnere til fodboldbanen og han har virkelig formået at løfte holdet, deres træningsflid og indsats, igennem stabilt og hårdt arbejde med fast og velforberdt træning.
Kåringen skal også ses i lyset af, at Louis faktisk dobbeltjobber, da vi stod med en lignende situation på vores U14 årgang 2010/2011-pigehold, hvor vi var presset på trænerressourcer. Vi spurgte Louis om han havde mod på også at bidrage til at løse den opgave, hvilket han heldigvis havde, hvorfor han så nu træner to ungdomshold.
Derudover viste han overskud ved at deltage til årets Fjord Cup, hvor han tog med som assistent for et U13-drengehold, ligesom han meldte sig som cheftræner på vores allerførste FB Camp nogensinde, hvor han fik ansvaret for nogle af de yngste børn i gruppe 2, som han også løste til perfektion.
Derfor er Louis månedens FB’er.
Stort tillykke med prisen til Louis.
Luk