Ny studerende ansat
Adminitrativ forstærkning
Ny studentermedhjælper ansat
På den sidste dag i september måned, efter to års flot indsats for FB, stoppede vores hidtidige studentermedarbejder Thobias Lisby Hermannsen sit engagement i FB’s børneafdeling, blandt andet for at hellige sig redaktørjobbet på oldtrafford.dk.
Fra og med uge 45 har vi fået ansat en ny studentermedhjælper, der ligesom som sin forgænger, primært skal arbejde i vores store børneafdeling med håndtering af ventelister, indkaldelse af nye spillere til børnehold, oprettelse af nye børnehold, kommunikation med forældre og forældretrænere, introsamtaler med nye trænere, generel medlemshåndtering og en række øvrige administrative opgaver samt udviklingsopgaver.
Der er tale om Thomas Curtis, der selv har en fortid som en talentfuld fodboldspiller i blandt andet AB. Af de mange indkomne ansøgninger til jobbet, var han den bedste kandidat i et ellers stærkt felt.
Thomas Curtis læser Politik og Forvaltning på RUC, hvor han stadig mangler 3 år, da han planlægger at tage en kandidatuddannelse efter sin bachelor.
Med sin akademiske baggrund har Curtis et solidt fundament i administration og organisatorisk forståelse, og han er vant til at arbejde systematisk og struktureret, hvilket er afgørende for at varetage de opgaver, som stillingen indebærer. Samtidig er han en klar og dygtig kommunikator både skriftligt og mundtligt, ligesom han er meget komfortabel med at arbejde både selvstændigt, men også forstår betydningen af at kunne samarbejde.
Curtis blev student fra Gladsaxe Gymnasium i juni 2019 og drog efterfølgende til Kenmere Primary School i Cape Town, Sydafrika - for at arbejde som frivillig idrætslærer, inden turen gik til et års ophold på Idrætshøjskole i Århus, hvorefter han altså påbegyndte Politik og Forvaltning i sommeren 2022.
Den 25-årige Thomas Curtis, der bor i København NV, er blevet ansat på 10 timer om ugen og vi byder ham et stort velkommen til klubben som en del af administrationen.