Stort stævne afviklet i sol og vind
Fodboldfestival blev afviklet i både sol og vind
I den forgagne weekend afholdte vi endnu en gang Fodboldfestival på anlægget på Jens Jessens Vej sammen med KB og FA 2000 samt med F.C. København som facilitator.
Det blev igen et forrygende godt stævne over en fantastisk weekend.
Det var en fornøjelse at se så mange glade børn, forældre og trænere.
Alt i alt en rigtig stor succes, med rigtig god stemning på anlægget og vi glæder os allerede til igen at afvikle Fodboldfestival i starten af august 2025.
Se de mange herlige billeder fra weekenden nederst her i artiklen.
Dog var der lørdag et ulykkeligt uheld, som F.C. København ønsker at adressere:
-Ved lørdagens Fodboldfestival på Frederiksberg var der en episode, hvor en mand kom til skade. Episoden opstod på grund af en pludselig kastevind, der fik en hoppeborg til at flytte sig.
-Hoppeborgen var fortøjet til store, tunge 11-mandsmål, men det voldsomme ryk fra kastevinden fik hoppeborgen til at flytte sig og målet med. Manden blev ramt af målet og fik en skramme i hovedet. Han blev for en sikkerheds skyld hentet med ambulance. Han har fået en mindre hjernerystelse, men har det efter omstændighederne godt igen, og F.C. København er i god kontakt med manden og hans familie.
-Der er tale om et ulykkeligt uheld, og i F.C. København er vi meget kede af hændelsen, der også har været en ubehagelig oplevelse for de øvrige tilstedeværende.
-Vi lukkede naturligvis omgående hoppeborgene efter weekendens episode, og vi beklager overfor alle deltagerne.
-Det skal altid være sikkert at deltage i vores aktiviteter, og vi gennemgår og revurderer nu vores eksisterende sikkerhedsprocedurer, hvad angår vind og opsætning af hoppeborge som følge af weekendens uheld.
Den samme meddelelse er også udsendt til alle deltagerere der deltog lørdag.