Menu

To skønne fotodage med In-form

image
Martin Busk
10. juli 2024 kl. 08:16
Personlige fodboldkort

 

To herlige fotodage med In-form

 

Den første weekend i juni måned var der fotosessions for vores B&U-hold på årgang 2010 til 2019.
Her var der nemlig besøg af vores lokalpartner fra In-form - læs mere her - der var mødt frem med de tre Co-Foundere Jonatan Frimann, Carl Holm og Eric Lauritzen, for at tage både holdbilleder og individuelle portrætbilleder der er blevet omdannet til fede personlige fodboldkort, som kan byttes holdkammerater (og andre imellem).
In-form benyttede faciliteterne i det store caféområde på plejehjemmet og der var et stærkt fremmøde på langt størstedelen af holdene, og både trænere og forældre var rigtig positive og tog godt imod konceptet, ligesom børnene var ellevilde med fodboldkortene, der senere hen er blevet produceret og uddelt, som man ser det på 7-årige Otto Kjærgaards fodboldkort nederst i denne artikel. 
Faktisk melder In-form om at FB er den klub hvor de har solgt allermest med over 200 pakker med fodboldkort, altså med andre ord den klub hvor allerflest børn har sine egne personliggjorte fodboldkort de kan dele med kammerater og familie.
In-form vender tilbage ved en senere lejlighed for at tage flere billeder af hold og spillere.

 

Luk