Menu

Vi har kåret månedens FB'er

image
Martin Busk
11. juni 2024 kl. 13:26
Maj måned 2024

 

 

Månedens FB'er i maj måned

 

I samarbejde med vores Premium Youth Partner fra GF Forsikring og INTERSPORT kårer vi fremover ‘Månedens FB’er’, der modtager et flot gavekort til INTERSPORT FRBC på kr. 1.000,00.
Kriteriet for at vinde er at man i en eller anden form skal have udvist overskud til hinanden - og man kan vinde den flotte titel på mange måder med alt lige fra at være en spiller der har scoret 20 mål i den forgangne måned, til være en forælder der har haft frugt og saft med til alle kampe for U13-3 hold, til en træner eller holdleder der har leveret ekstraordinært mv.
I begyndelsen vil den daglige ledelse udvælge vinderen hver måned, men med tiden bliver det forhåbentlig til indstillinger fra trænere, forældre og spillere. 
Vi har netop kåret månedens FB’er i maj måned, der mandag den 10. juni blev uddelt til Bodil Allesen-Holm.
Bodil har i maj måned deltaget på Fælles-Fredag for ‘flere piger til fodbold’ - et projekt hvor hun i forvejen er tilknyttet som en meget værdifuld frivillig ressourceperson.
Efter den fælles fredagstræning var Bodil på vej hjem til aftensmad med familien, men hun blev overtalt til at være behjælpelig i Café 1912, hvor hun serverede mad og ekspederede ved kassen. Uden hendes hjælp i 1½ time denne eftermiddag, havde vi ikke klaret det lige så godt og gnidningsløst som det gik.
En hyggelig og planlagt fredags familie-aften med god hjemmelavet mad, endte i stedet med at hun tog Take Away-mad med fra fællesspisningen ved Fælles-Fredag. 
Derudover var Bodil med ved Fjord Cup i pinsen, hvor hun - foruden sin egenskab af at være holdleder på U14 Drenge 2010 B1 - også tog sig af hele årgangens tre tilmeldte hold, for hvem hun var værdifuld i alt lige fra snakke og samtaler med drengene samt kom med sine inputs om de mange spillere hun på tværs af de tre hold, kender ret så godt. 
Da U16 pigernes trænerteam begge er af hankøn og dermed ikke måtte sove hos pigerne, tilbød Bodil at sove i lokale sammen med dem, hvilket ligeledes var værdifuldt. Endelig kunne hun overdrages ansvaret i forbindelse med de to første af i alt fem busser, der skulle hjem fra stævnet kl. 15, hvor hun problemfrit sørgede for at de kom afsted med de rette spillere og hold i de rette busser. 
Bodil er en ener der er værd at hylde for et altid fleksibelt mind-set og en storartet frivillig indsats.
Stort tillykke med prisen til Bodil.
Luk