Menu

Oprettelse af lukket hold | Betingelser og krav



ØNSKE OM AT BLIVE ET LUKKET HOLD I FB?

 

STATUS 30. AUGUST 2024:

VI HAR LUKKET FOR TILGANG AF NYE LUKKEDE HOLD TIL EFTERÅRSSÆSONEN 2024 OG NÆSTE MULIGHED FOR AT FÅ ET LUKKET HOLD VIL VÆRE FRA DEN NYE SÆSON I 2025, HVOR DER ER TILMELDINGSFRIST I DECEMBER 2024. 

 

ØNSKER I AT OPRETTE ET LUKKET HOLD I FB, SÅ SEND EN E-MAIL TIL fb@frederiksberg-boldklub.dk FOR EN BEKRÆFTELSE PÅ AT FÅ ET LUKKET 7:7- ELLER 11:11-HOLD MED I EFTERÅRSTURNERINGEN 2024.

FØRST BEDES I DOG GENNEMLÆSE NEDENSTÅENDE REGLER OG KRITERIER. DEREFTER KAN EN HOLDANSVARLIG SENDE EN E-MAIL PÅ OVENSTÅENDE KONTAKT, HVIS I MENER AT KUNNE OVERHOLDE DE OPLISTEDE REGLER OG KRITERIER OG ØNSKER AT OPRETTE ET LUKKET HOLD I FB.

 

Krav til oprettelse af lukkede hold:

 

Antal spillere og indmeldelsesprocedure:

7:7-hold:
Minimum 12 spillere skal indmelde sig online her.

Samtidig skal der sendes en liste med navne på spillerne til fb@frederiksberg-boldklub.dk 

11:11-hold:
Minimum 17 spillere skal indmelde sig online her.

Samtidig skal der sendes en liste med navne på spillerne til fb@frederiksberg-boldklub.dk 

Ovenstående antal er de gældende og kan ikke ændres. Det er en vurdering foretaget ud fra økonomi og ud fra at man kan stille hold til kampene. Færre spillere vil blive alt for sårbart. Stopper en eller flere spillere undervejs i en halvsæson, så er man selv ansvarlig for at finde erstatninger der så skal melde sig ind. Man kan indmelde sig løbende året rundt. Er man flere end hvad der er vores minimumstal, så skal alle naturligvis være indmeldte betalende medlemmer.


Fremgangsmetode:
1. Send en e-mail til administrationen med oplysninger om hvem I er, jeres gennemsnitsalder, kommer I fra en anden klub osv.

2. Afvent bekræftelse på, at der er plads til oprettelse af nyt lukket hold. 

3. Såfremt det bekræftes at der er plads, så send derefter en liste over de minimum 17 eller 12 spillere der melder sig ind. Listen skal blot indeholde for- og efternavne.

4. Påbegynd derefter indmeldelserne online. Hver spiller skal indmelde sig selv, da man skal tilknytte sit eget betalingskort til medlemskabet.

5. Når alle spillere har meldt sig ind, indkaldes den holdansvarlige til et intromøde, der her vil få svar på alle de spørgsmål man har. 

Træning:
Der er kun få ledige træningstider, hvorfor træning for nye lukkede hold, alene er muligt i tidsrummet mandage til torsdage aftener kl. 20.30 til 22.00.

 

Kampe og rækker:
Man tilmeldes en 11:11- eller en 7:7-række under DBU København med ugentlige kampe i perioden fra april til medio/ultimo juni samt august til ultimo oktober/primo november.

Startpladsen er (typisk) laveste række, dvs. Serie 5 for 11:11-Herreseniorhold og Serie 2 for 11:11-Kvindeseniorhold samt Række 4/5 for 7:7-Herrehold og række 2/3 for 7:7-Kvindehold, medmindre vi har pladser ledige i ovenliggende serier eller rækker.

OBS! Hjemmekampe afvikles for 7:7-hold enten på hverdage (mandag til torsdag) kl. 19.00 eller kl. 20.30/20.45, fredag kl. 18.15/30 eller 19.45, lørdage og søndage kl. 10.00, 12.00, 14.00 eller 16.00.

Kampe for 11:11-hold bestemmes af DBU København, da disse er dommerpåsatte af lokalunionen og vil primært ligge i weekenderne.

Det er ikke muligt at deltage i DBU Vinterbold, men det er muligt vinteren igennem at booke tider i weekenderne til træningskampe.

 

Dommere til hjemmekampe:
11:11-kampe til og med Serie 4 er med certificerede fodbolddommere påsat af DBU København. 7:7-kampe og 11:11-kampe i Serie 5, er med certificerede fodbolddommere påsat af FB selv.

 

Kamptøj:
Man får udleveret et nyt eller meget lidt brugt, FB-kampsæt (spillertrøjer, shorts, strømper) bestående af 9+1 (9 markspillere og en målmand) for 7:7-hold og 13+1 (13 markspillere og en målmand) for 11:11-hold. 

For alle lukkede hold, gælder det at man stiller op i FB's officielle klubtøj, i øjeblikket af mærket SELECT Sport. Man kan dermed ikke stille op i andre spilledragter/farver/mærker. Tøjet er ikke personliggjort med fx. spillernavne på ryggen. Det er klubbens ejendom og er dermed til udlåns mens man spiller i FB. 

NB! Man skal ikke købe en opstartspakke med tøj, dette er alene for børn mellem 0 og 12 år.

Udstyr:
Man får et boldskab med hængelås/nøgle til sit udstyr.

Udstyrspakke for lukkede 11:11-hold der træner:
10 bolde i boldnet, 10 veste i to farver, 24 toppe

Udstyrspakke for lukkede 11:11-hold der ikke træner:
4 bolde i boldnet, 10 veste

Udstyrspakke for lukkede 7:7-hold der træner:
6 bolde i boldnet, 6 veste, 12 toppe

Udstyrspakke for lukkede 7:7-hold der ikke træner:
3 bolde i boldnet, 10 veste.

Ønskes andet eller mere udstyr end ovenstående, er det på holdets egen regning. I så fald indkøber FB det igennem vores forhandler til fordelagtige priser.

 

Kontingent:
Kontingentbetalingen er individuel pr. spiller (man betaler dermed ikke et samlet beløb som hold) og kontingentet opkræves to gange om året, nemlig den 1. marts og den 1. august.

I forbindelse med indmeldelsen, tilmeldes man automatisk kortbetaling. Man notificeres på mail 7 dage før vi trækker kontingent. 

Ved onlineindmeldelsen betaler man et obligatorisk engangsgebyr for indmeldelse på kr. 200,00. 

Indmeldes man fx i november måned, er der naturligvis en forholdsmæssig regulering på kontingentet, da man ikke skal betale for perioden august til november.

Bemærk: Der er forskel i kontingentsatserne, alt efter om man ER 7:7-hold eller 11:11-hold - og om man vælger at træne og spille kampe eller blot at spille kampe. Vælger man blot at spille kampe og dermed modtage en rabatordning, kan man tidligst skifte til at være trænende hold, før en ny kontingentperiode påbegynder og kun hvis der er ledig træningstid.

Kontingentsatserne for 2024 kan ses her

Kontingentsatsen er pr. spiller.

Man skal som spiller, hvis man stopper, selv melde sig ud skriftligt her

 

Kontingentfrihed:
Én holdansvarlig eller én træner på et lukket hold går kontingentfri. Dette kun hvis alle øvrige indmeldte spillere på holdene betaler kontingent rettidigt og i øvrigt overholder betingelserne om at være minimum 12 eller 17 indmeldte spillere i truppen. 

 

Øvrig service:
Der er fuldtids-administration til rådighed, således at man forholdsvis hurtigt kan få svar på eventuelle spørgsmål.

Man opnår som medlem i FB, ligeledes 20% i kontantrabat når man handler i Intersport, FRBC. Man skal blot oprette sig på Club Intersport under vores særaftale først, det kan man læs mere om lige her

 

Øvrig information:
FB's åbne herreseniorhold i 11:11-serierækkerne har højeste prioritet. Det betyder, at hvis FB vurderer, at de åbne hold har niveau til at ligge højere placeret end lukkede hold, så er den regel den gældende.

 

Interesseret eller yderligere spørgsmål inden I beslutter jer?
Henvendelse til administrationen på fb@frederiksberg-boldklub.dk. Først når alle de påkrævede onlineindmeldelser er foretaget, vil man blive indkaldt til intromøde hos administrationen.

 

Luk